Udland

søn, 28 apr 2024

Tidligere kulturminister skal være spydspids for Miljöpartiet

Lind ses her i 2019, da hun skulle uddele Tucholskyprisen i Stockholm. (Arkivfoto).
Tt News Agency/Reuters Lind ses her i 2019, da hun skulle uddele Tucholskyprisen i Stockholm. (Arkivfoto).

Den tidligere svenske kulturminister Amanda Lind er søndag valgt som kvindelig talsperson for Miljöpartiet.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Lind overtager efter Märta Stenevi, der gik af som den ene af partiets to talspersoner af helbredsårsager.

Partiet har ikke en egentlig partileder, men derimod to talspersoner - en mandlig og en kvindelig. De kaldes på svensk språkrör.

Den mandlige hedder Daniel Helldén.

Miljöpartiet har 18 mandater i Riksdagen, Sveriges parlament.

Det blev stiftet i 1981 og har rødder i miljø-, kvinde- og fredsbevægelserne.

Partiet er ikke en del af den borgerlige svenske regering.

Men Lind har i et tidligere interview med nyhedsbureauet TT beskrevet sig selv som en "ideologisk realpolitiker", der stræber efter at sidde i regering, da det er der, man "kan gøre en forskel".

Valget af Lind var ventet.

Hun var således den eneste tilbageværende kandidat, efter at partiets økonomitalsperson, Janine Alm Ericson, og rigsdagsmedlemmet Annika Hirvonen havde meldt sig ud af kapløbet om at blive språkrör.

Amanda Lind var kultur-, demokrati- og idrætsminister fra 2019 til 2021 i den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfvens regering.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Spar Nord fik sit næstbedste resultat nogensinde i 2024 Spar Nords indtjening faldt med otte procent i 2024 sammenlignet med rekordåret... Læs mere
Tyskere og amerikanere løfter Pandoras omsætning med milliarder Pandora har både løftet sin omsætning og sit overskud efter skat i 2024. I å... Læs mere
Migrænemiddel hjælper Lundbeck til rekordomsætning I 2024 løftede medicinalselskabet Lundbeck sin omsætning med 10,5 procent til ... Læs mere
Mette F. i London: Vi intensiverer samarbejdet med briterne Storbritannien ønsker igen et tættere samarbejde med EU-landene, og det er pos... Læs mere
Google-ejer leverer regnskab under forventning Trods øget omsætning i fjerde kvartal 2024 lever Alphabets vækst ikke op til ... Læs mere