Ukraine

man, 18 mar 2024

Putin: Vestlige tropper i Ukraine vil bringe os på kanten af verdenskrig

I sin sejrstale i forbindelse med den tre dage lange valg taler Putin blandt andet om mulige fredsforhandlinger vedrørende krigen i Ukraine.
Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix I sin sejrstale i forbindelse med den tre dage lange valg taler Putin blandt andet om mulige fredsforhandlinger vedrørende krigen i Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger under en tale søndag aften, at hvis der skulle komme vestlige tropper til Ukraine, kunne det føre verden til randen af Tredje Verdenskrig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at Putin har erklæret sin sejr ved det russiske valg søndag.

Samtidig lyder det fra den russiske præsident, at han ikke tror på, at nogen er interesseret i et sådant scenarie.

I sin sejrstale kommer Putin også ind på mulige fredsforhandlinger i forbindelse med krigen i Ukraine.

Han siger, at Rusland bliver nødt til at tænke over, hvem landet kan snakke med om muligheden for fred i Ukraine.

Ifølge Reuters antyder han, at det ikke er en mulighed at tale om fredsforhandlinger med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Han nævner dog, at Frankrig kan spille en rolle, når det kommer til mulige fredsforhandlinger vedrørende den to år lange krig. Putin uddyber ikke, hvordan det kunne foregå.

Den genvalgte præsident giver også status på, hvordan det står til med krigen i Ukraine.

Han siger, at de russiske tropper står bedre end de ukrainske, efter at russiske tropper har indtaget en række række byer i den østlige del af Ukraine.

Putins sejr ved det tre dage lange valg var ventet, da han ikke fik reel politisk modstand.

De sidste valgsteder lukkede tidligt søndag aften dansk tid. Kort efter stod det klart, at præsidenten stod til et sikkert genvalg.

En række vestlige lande har kritiseret valget - heriblandt USA.

- Valget er tydeligvis ikke frit eller retfærdigt, når man tager i betragtning, at Putin har fængslet politiske modstandere og forhindret andre i at stille op imod ham, sagde en unavngiven talsperson for USA's nationale sikkerhedsråd ifølge Reuters.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Flygtningenævnet forlænger pause for syriske sager Efter Assads fald i december satte nævn sager med syrere på pause. Sagerne ska... Læs mere
Dansk eksport sikrer job til 187.000 amerikanere Donald Trump kan have overset, at den stigende danske eksport til USA også gavn... Læs mere
Moderaterne efterkommer krav fra arbejdstilsyn efter møgsager Regeringsparti var på spejderløb og lavede kæresteregel for at efterkomme på... Læs mere
Måling: Opbakningen til regeringen falder til hidtil laveste niveau Med 31,8 procent af stemmerne har SVM-regeringen nået sin laveste opbakning nog... Læs mere
Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere