Ukraine

man, 19 aug 2024

Regeringen støtter Ukraines indtog i Rusland som defensiv operation

Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen betragter Ukraines indtog i Rusland som en defensiv operation. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen betragter Ukraines indtog i Rusland som en defensiv operation. (Arkivfoto).

Den danske regering står bag Ukraines indtog i Rusland, hvor ukrainske styrker har bevæget sig ind i Kursk-regionen for at besætte et område.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

- Man vinder rimeligvis ikke den her krig, uden at jeg skal gøre mig til militær ekspert, alene ved at prøve at forsvare sig og afværge, hvad der skydes på en, siger Lars Løkke Rasmussen.

De to ministre betragter den ukrainske offensiv som en defensiv operation, der skal forsvare landet.

Derfor har de heller intet problem med, at de dansk-donerede våben bruges inde bag russiske grænser.

- Det at forsvare sig selv kan godt indbefatte, at man også går ind på aggressorens territorium, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det er en defensiv operation, der tjener det formål at afskære russiske forsyningskæder til russiske militære enheder på besat ukrainsk territorium.

Udtalelserne falder i forbindelse med den 20. donationspakke fra Danmark til Ukraine, som ministrene orienterede Udenrigspolitisk Nævn om mandag formiddag.

Donationerne vil stadig fortsætte, selv om Ukraine nu også har besat en del af Rusland, fastslår de.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere