Ukraine

ons, 24 apr 2024

Seks personer er såret i missilangreb på boligområde i Kharkiv

Et tv-tår knækkede tirsdag i Kharkiv - tilsyneladende som følge af et russisk angreb.
Sofiia Gatilova/Reuters Et tv-tår knækkede tirsdag i Kharkiv - tilsyneladende som følge af et russisk angreb.

Et russisk missilangreb har natten til onsdag ramt et beboelsesområde i den ukrainske storby Kharkiv.

Seks personer er kommet til skade.

Det oplyser guvernøren i Kharkiv-regionen, Oleh Synegubov, på beskedplatformen Telegram.

Angrebet har beskadiget tre beboelsesejendomme, yderligere tre bygninger, der ikke bruges til beboelse, samt en gasledning i den centrale del af byen.

Guvernøren fortæller desuden, at 568 vinduer i de ramte bygninger er blevet knust, og derudover er der sket skade på 33 biler.

Ifølge borgmesteren i Kharkiv, Іhor Terekhov, var det to missiler af typen S-300, der blev brugt ved angrebet.

Angrebet kommer, efter at et stort tv-tårn i netop Kharkiv tirsdag knækkede - tilsyneladende som følge af et russisk angreb.

Kharkiv, der er Ukraines næststørste by, havde et indbyggertal på 1,4 millioner inden Ruslands invasion.

Det faldt kraftigt umiddelbart efter invasionen, men er siden steget igen, i takt med at nogle af byens indbyggere er vendt hjem.

Byen har været genstand for flere angreb den seneste måned.

Ukrainske embedsmænd har advaret om, at Rusland formentlig i de kommende uger vil forsøge at sætte hårdt ind for at tage mere land. Det kan inkludere områder tæt på Kharkiv.

Ukraine har i de seneste måneder bedt om yderligere luftforsvar fra vestlige allierede for at klare sig i kampen mod Ruslands militær.

I weekenden blev der taget et afgørende skridt mod at sende mere amerikansk hjælp til ukrainerne.

Her vedtog Repræsentanternes Hus, der er det ene af de to kamre i USA's kongres, en våbenpakke på 60,84 milliarder dollar. Det svarer til cirka 425 milliarder kroner.

Pakken blev natten til onsdag dansk tid også vedtaget af Senatet og ventes senere onsdag at blive underskrevet af præsident Joe Biden.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere