Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, ønsker, at EU anvender afkastet fra indefrosne midler til at købe våben til Ukraine.
Det siger han forud for et EU-topmøde torsdag i Bruxelles.
- Jeg er sikker på, at vi på topmødet vil sende et klart signal til Ruslands præsident Putin.
- Han har forregnet sig, når han tror, at vi ikke vil støtte Ukraine, så længe det behøves. Her er afkastet fra de russiske midler en mindre, men vigtig del, siger Olaf Scholz.
Den russiske centralbank har omkring 210 milliarder euro placeret i EU. De fleste af pengene befinder sig i Euroclear-depotet i Belgien. Her har de været indefrosset siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
Det enorme beløb ventes at give et afkast på omkring tre milliarder euro om året, som EU ønsker at bruge på Ukraine.
Nogle EU-lande mener, at pengene bør gå til genopbygningen af Ukraine, mens lande som Tyskland ønsker at bruge pengene på våben.
Danmark støtter begge dele. Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), som på grund af travlhed holder sit pressemøde senere end de øvrige deltagere.
- Det vil være en glæde, hvis Rusland kan få lov til at betale for de forbrydelser, der er blevet begået, siger Mette Frederiksen.
- I mine øjne kan det både bruges til militære donationer og i forhold til den enorme genopbygningsopgave, siger hun.
Ukraine mangler ifølge Nato akut ammunition, så derfor er der på topmødet stort fokus på at finde veje til at finansiere og producere mere ammunition.
EU-landene ønsker ikke at bruge af selve de indefrosne 210 milliarder euro. Vurderingen er, at lande i det globale syd vil se det som et brud på den internationale retsorden, fordi pengene trods krigen tilhører Rusland.
Luxembourgs premierminister, Luc Frieden, understreger, at EU ikke er ved at konfiskere pengene fra almindelige russere.
- Vi bruger ikke russiske borgeres penge. Det er den russiske stats penge, vi taler om. Og det er kun afkastet af de penge, vi bruger, siger Luc Frieden.
Nogle EU-lande ønsker, at pengene skal bruges som en slags garanti for at kunne optage lån. Dermed kunne EU-landene potentielt få et større beløb til rådighed til gavn for Ukraine end "blot" de forventede tre milliarder euro om året.
Spørgsmålet om fælles gæld har dog flere gange splittet EU-landene. Her er Danmark traditionelt imod, mens lande som Frankrig ser mere positivt på fælles gæld.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ventes ifølge Financial Times at fremsætte et selvstændigt forslag på topmødet om at udstede særlige forsvarsobligationer.
De skal ifølge Frankrig gøre det muligt at finansiere den største oprustning i Europa siden den kolde krig.
Forslaget ser ifølge avisen ud til at kunne samle opbakning fra nogle lande i Sydeuropa samt i Baltikum, men ventes at støde på modstand fra Tyskland, Holland og andre nordeuropæiske lande som Danmark.
Kilde: /ritzau/
