Ukraine

tir, 16 apr 2024

Ukraine anslår 37.000 mennesker er forsvundet på to år

t ødelagt distrikt i Mariupol i det russisk-kontrollerede Ukraine. Ukraine anslår, at 37.000 mennesker er forsvundet på to år.
Stringer/Ritzau Scanpix t ødelagt distrikt i Mariupol i det russisk-kontrollerede Ukraine. Ukraine anslår, at 37.000 mennesker er forsvundet på to år.

Ukraine oplyste tirsdag, at det har identificeret op mod 37.000 mennesker - heriblandt personer fra militæret - som er forsvundet efter Ruslands invasion af landet i februar 2022.

Myndighederne siger, at det reelle tal kan være "langt højere".

Det er svært at komme nær det præcise antal af savende, da russerne stadig har besat omkring en femtedel af Ukraine, og ingen af de krigende parter offentliggør tal for dræbte og sårede.

- Det anslås, at 37.000 mennesker savnes - børn, civile og militært personel. Tallet kan være langt højere, siger Ukraines ombudsmand for menneskerettigheder, Dmytro Lubinets.

Menneskerettighedsgrupper har beskyldt Rusland for at stå bag tvungne "forsvindinger" og bortførelser af børn.

Omkring 31.000 ukrainske soldater er dræbt i løbet af krigens to første år, sagde præsident Volodymyr Zelenskyj i en sjælden udtalelse om faldne i februar.

FN's menneskerettighedskontor sagde i marts, at mindst 10.800 mennesker er blevet dræbt - heraf 8000 i områder under ukrainsk kontrol.

Det reelle antal er formentligt langt højere, men svært at verificere, da uafhængige observatører nægtes adgang til de russisk besatte områder.

Kilde: /ritzau/AFP

Andre læser også

Regeringen vil spare tre milliarder i nyt beskæftigelsesudspil Som varslet vil regeringen nedlægge jobcentre for at spare tre milliarder krone... Læs mere
Mærsk vil købe egne aktier for mere end 14 milliarder kroner Fredag indleder Mærsk første fase af aktietilbagekøbsprogram. Første fase lÃ... Læs mere
Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere