Detailbutikker

man, 18 mar 2024

Ny lov: Nu kan du blive afvist i Netto, Føtex og andre butikker

Foto : Depositphotos.com

Har du en gammel 1000-kroneseddel liggende i en skuffe? Fra d. 31. maj 2024 er det slut med at bruge den store seddel til at betale med – og det har lagt et øget pres på butikkerne. Danskerne skal nemlig af med deres 1000-kronesedler, og det gør de gerne i dagligvarebutikkerne, skriver Nyheder24.dk.

Køber småting med store sedler

Flere supermarkedskæder som blandt andet Føtex har meldt ud, at de nu har en større andel kunder, der køber småting og betaler med den store 1000-seddel. Og så ender butikkerne med problemet, når de skal give store summer tilbage i byttepenge.

Erhvervsministeriet vil sætte en stopper for dette, deler ministeriet i en pressemeddelelse. Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:

”Jeg har hørt eksempler på kunder, der har købt en pakke tyggegummi og betalt med en 1000-kroneseddel. Det er ikke rimeligt for vores butikker, og derfor kommer vi nu med et forslag, der skal hjælpe butikkerne, uden at fratage danskerne muligheden for at komme af med deres kontanter”.

Regeringens forslag er ganske enkelt, at butikkerne skal have lov til at afvise 1000-kronesedler i forbindelse med køb, hvis byttepengene overstiger 500 kroner.

Er det lovligt at afvise 1000-kronesedlerne?

Ifølge Kontantreglen fra Finanstilsynet er de danske butikker forpligtede til at modtage kontanter i et tidsrum fra klokken 6.00 om morgenen til 22.00 om aftenen – og det gælder også 1000-kronesedlen indtil slutningen af maj. Det er denne regel, som man nu ønsker at lave om på i særlige tilfælde, der involverer den snart udgåede 1000-kroneseddel.

Det nye lovforslag er sendt til offentlig høring, og det forventes at blive fremsat i april. Målet med lovforslaget er at øge butikspersonalets sikkerhed, foruden at det bliver unødvendigt for butikkerne at have store kontantbeholdninger.

Samtidigt ønsker man at bekæmpe hvidvask og beskytte den danske kontantbeholdning.

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan pr... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere