Kongelige

søn, 22 sep 2024

af Mikkel Preisler

Kongehuset dropper hilsen til De Konservative: Det er okay

Formand Mona Juul og de øvrige medlemmer af De Konservative må i år undvære at få en hilsen tilbage fra kongehuset ved landsrådet.
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix Formand Mona Juul og de øvrige medlemmer af De Konservative må i år undvære at få en hilsen tilbage fra kongehuset ved landsrådet.

Hvis der er et parti, der går op i Gud, konge og fædreland i dansk politik, så er det De Konservative.

I forbindelse med partiets landsråd, der begyndte lørdag i Herning Kongrescenter, har De Konservative traditionen tro sendt en hilsen til kongehuset.

Modsat sædvane kommer der i år imidlertid ingen hilsen retur fra kongehuset, efter at kong Frederik har overtaget tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

Det er dog i orden ifølge De Konservatives formand, Mona Juul.

- Jeg tænker, det er okay. Vi har fået en ny konge, og han skal sætte sit eget hold, han skal sætte sin retning og bestemme, hvordan tingene skal være under hans regeringsperiode.

- Det er helt fint. Det tager vi med oprejst pande, og vi er bare rigtig glade for, at vi kan sende den hilsen til kongen, siger hun.

Ifølge DR udløb den mangeårige aftale, da dronning Margrethe i januar abdicerede.

Det får dog ikke De Konservative til at droppe hilsenen til kongen.

- Der er ikke mindre konge, fordi der ikke bliver sendt en hilsen tilbage.

- Vi er glade for, at vi sender en hilsen til kongen, det bliver vi ved med, siger Mona Juul.

De Konservatives landsråd slutter søndag.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Erklærer Trump handelskrig kan det koste 16.000 arbejdspladser og 47 milliarder kroner Der er nu få timer til at Trump afslører sin hævnskat. De kan potentielt kost... Læs mere
Trumps toldkrig: EU er klar Med få timer igen gør EU sig klar til at agere på de potentielle gengældelse... Læs mere
1956 Porsche 356A: Klassisk elegance med skjulte kræfter En ikonisk Porsche 356A fra 1956 er blevet nænsomt opgraderet med moderne tekni... Læs mere
BMW R 12 G/S: Klassisk enduro med moderne teknologi BMW trækker på sin enduro-arv og løfter sløret for den nye R 12 G/S – en r... Læs mere