Kongelige

man, 29 apr 2024

af Mikkel Preisler

Kongeparret skal mødes med svensk statsminister under statsbesøg

Kong Frederik og dronning Mary skal på statsbesøg til Sverige i begyndelsen af maj. Herefter går turen til Norge, Grønland og Færøerne. Her ses kongeparret til åbning af udstillingen "Frederik 10. - Konge af i morgen".
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Kong Frederik og dronning Mary skal på statsbesøg til Sverige i begyndelsen af maj. Herefter går turen til Norge, Grønland og Færøerne. Her ses kongeparret til åbning af udstillingen "Frederik 10. - Konge af i morgen".

Kongeparret skal mødes med den svenske statsminister, Ulf Kristersson, når det er på statsbesøg i Sverige mandag 6. maj og tirsdag 7. maj.

Det fremgår af det officielle program for besøget, som er blevet offentliggjort mandag.

Det er det danske kongepars første statsbesøg.

På besøget vil kong Frederik og dronning Mary blive modtaget af kongeparret af Sverige. Sammen vil de to kongepar deltage i en række besøg.

- Statsbesøget markerer de historiske bånd, det nære naboforhold og den tætte relation mellem de to kongelige familier. Besøget vil derudover markere, at Danmark og Sverige på mange områder står sammen om fremtidens udfordringer, skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Statsbesøget indledes mandag 6. maj, hvor det danske kongepar ankommer sejlende med skibet "Vasaorden" til Skeppsbron ved Kungliga Slottet i Stockholm klokken 10.45.

Her vil kongeparret blive ledsaget af kronprinsesse Victoria og prins Daniel af Sverige.

Senere mandag skal det danske kongepar besøge det svenske parlament, Riksdagen, for at mødes med Riksdagens formand, Andreas Norlén.

Herefter går turen til bygningen Rosenbad, der blandt andet huser det svenske statsministerium, for at mødes med Ulf Kristersson.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og erhvervsminister Morten Bødskov (S) vil ledsage kongeparret og deltage i forskellige aktiviteter under statsbesøget

Senere i maj skal det danske kongepar på statsbesøg i Norge.

Her er det norske kongepar, kong Harald og dronning Sonja, vært for en gallamiddag på det kongelige slot i Oslo. Det fremgår af det norske kongehus' hjemmeside.

Efter besøg i Sverige og Norge er det planlagt, at det danske kongepar skal besøge Færøerne og Grønland. Det bliver om bord på kongeskibet "Dannebrog" i juni og juli.

Kong Frederiks første udlandstur efter tronskiftet gik til Polen. Her var han i forbindelse med et erhvervsfremstød fra 31. januar til 2. februar.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Erklærer Trump handelskrig kan det koste 16.000 arbejdspladser og 47 milliarder kroner Der er nu få timer til at Trump afslører sin hævnskat. De kan potentielt kost... Læs mere
Trumps toldkrig: EU er klar Med få timer igen gør EU sig klar til at agere på de potentielle gengældelse... Læs mere
1956 Porsche 356A: Klassisk elegance med skjulte kræfter En ikonisk Porsche 356A fra 1956 er blevet nænsomt opgraderet med moderne tekni... Læs mere
BMW R 12 G/S: Klassisk enduro med moderne teknologi BMW trækker på sin enduro-arv og løfter sløret for den nye R 12 G/S – en r... Læs mere