Nyheder

tir, 16 maj 2023

Overlæger bringer voldsom kritik af ledelse på kræftafdeling

COP13517 Region Midtjylland holder doorstep på Aarhus Universitetshospital (Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)

Cheflægen på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital har udstukket ulovlige instrukser til afdelingens læger, og ledelsen har givet forkerte oplysninger til myndighederne i sag om lange ventetider for kræftpatienter.

Det mener tre overlæger, der har sendt et brev til koncernledelsen i Region Midtjylland. Det skriver Jyllands-Posten.

De ulovlige instrukser er blandt andet sket ved, at der er blevet lagt pres på lægerne om at skulle tilbyde færre kræftpatienter en bestemt type operation, lyder det i brevet.

Kritikken rettes mod cheflæge Charlotte Buchard Nørager og afdelingens øvrige ledelse.

Ifølge cheflægen er de ulovlige instrukser, som nævnes i brevet, allerede blevet omtalt i pressen.

- De ulovlige instrukser, de tre overlæger nævner, er de instrukser, der allerede har været omtalt kritik af i medierne og i Kammeradvokatens rapport, og som vi har beklaget og ændret, siger hun i et skriftligt svar til avisen.

Sagen om lange ventetider begyndte at rulle i marts, hvor det kom frem, at 293 patienter med tarmkræft har ventet unødigt længe på en operation på Aarhus Universitetshospital. Det var i perioden januar 2022 til og med februar i år.

Tallet er siden vokset til 313.

Patienterne har måttet vente op til otte uger på en operation, selv om de har lovkrav på at blive opereret senest efter to uger. For nogle har det betydet, at deres kræft har bredt sig og er blevet uhelbredelig.

I kølvandet på sagen blev der iværksat to uvildige undersøgelser. Undersøgelsen har siden kostet to hospitalsdirektører jobbet.

Sagen har netop kostet to hospitalsdirektører jobbet.

Der er tale om lægefaglig direktør Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

Charlotte Buchard Nørager skriver i en kommentar til brevet, at hun har modtaget henvendelsen.

- Vi (afdelingsledelsen, red.) havde allerede, inden brevet blev afsendt, aftalte et møde med alle vore speciallæger, hvor vi også vil tage de emner, der er nævnt i brevet, op.

- De ulovlige instrukser, de tre overlæger nævner, er de instrukser, der allerede har være omtalt kritik af i medierne og Kammeradvokatens rapport, og som vi har beklaget og ændret, skriver hun i brevet.

/ritzau/

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere