Den amerikanske regering med præsident Donald Trump i spidsen undersøger lige nu seriøst mulighederne og omkostningerne ved en potentiel amerikansk overtagelse af Grønland, som i dag er en del af rigsfællesskabet med Danmark.
Analysen fokuserer især på, hvad det konkret vil koste USA at drive Grønland som territorium, herunder udgifterne til offentlig service for Grønlands cirka 58.000 indbyggere, samt mulige økonomiske indtægter fra øens naturressourcer.
Aktuelt yder Danmark årligt omkring 600 millioner dollars (ca. 4 milliarder kroner) i økonomisk støtte til Grønland. Amerikanerne overvejer at tilbyde Grønland en endnu mere økonomisk fordelagtig aftale, end den Danmark aktuelt tilbyder.
Trumps tilnærmelser skaber fortsat røre i Danmark
I Danmark har Trumps vedvarende planer allerede vakt kraftige politiske reaktioner og bekymringer. Fra dansk side fastholdes det, at Danmark ønsker et stærkt samarbejde med USA i forhold til både økonomiske og militære interesser på Grønland, men uden at afgive øens territorielle status.
Statsminister Mette Frederiksen har derfor planlagt et besøg til Grønland for yderligere at understrege Danmarks engagement og stærke bånd til Grønland.
I Det Hvide Hus’ budgetkontor fortsætter arbejdet med omkostnings- og fordelingsanalyser for Grønland. Særligt undersøges potentialet for økonomisk gevinst fra øens mineral- og energiressourcer, som muligvis kan opveje en del af de store økonomiske omkostninger, en amerikansk overtagelse utvivlsomt vil medføre.
Grønland afviser stadigvæk
I Grønland selv er reaktionerne entydigt afvisende. Øens ledelse fastholder, at fremtiden alene skal bestemmes af grønlænderne selv, og ikke af hverken amerikanske eller danske politikere.
Grønlandske politikere opfordrer til sammenhold og står fast på retten til selvbestemmelse.
Den amerikanske vicepræsident JD Vance har tidligere besøgt Grønland og har i den forbindelse kritiseret Danmark for ikke at gøre nok for Grønlands udvikling.
Vance understregede samtidig, at øget amerikansk engagement kunne være et nødvendigt træk for at imødegå stigende interesse og tilstedeværelse fra Rusland og Kina i Arktis-regionen.
Fra amerikansk side vurderes Grønlands strategiske betydning som meget høj på grund af øens geografiske beliggenhed mellem Arktis og Atlanterhavet.
Derudover peges der på økonomiske interesser relateret til Grønlands råstoffer og nye sejlruter, der åbnes i takt med, at polarisen smelter.
"Køb eller krig"
Historisk har amerikanske territoriale udvidelser typisk været resultatet af enten køb eller krig, og fra dansk synspunkt er der naturligvis stor opmærksomhed på, hvilke skridt Trump-administrationen eventuelt kunne tage i denne sag.
Trumps planer ses fra dansk perspektiv både som en kombination af sikkerhedspolitik, økonomiske interesser og som udtryk for amerikanske ønsker om territoriel ekspansion – alt sammen med potentielt store konsekvenser for både Grønland og Danmarks position i Arktis.
