Detailbutikker

tor, 28 mar 2024

Nattens mareridt for detailhandlere | Når tyvene slår til

Foto : Shutterstock

Det er en velkendt smerte for enhver detailhandler: indbrud. Når skodderne er nede, og mørket sænker sig, lurer faren. Udover det administrative mareridt med forsikringspapirer og det detektivarbejde, det er at opgøre de forsvundne værdier, efterlades butiksejerne ofte med en følelse af afmagt og frustration efter et indbrud. Og med opklaringsprocenter, der sjældent når de to cifre, er der ikke meget trøst af finde i politiets arbejde.

Bekymringshenvendelser forbliver ubesvarede | En butiks kamp mod kriminaliteten

Et eksempel på denne tendens er en sag Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi .

På Sjællands ellers så rolige landskab, i en by hvis navn forbliver vores hemmelighed, fandt en lokal butik sig i tyvenes søgelys en sen martsaften. Trods fire desperate opkald til politiet, forblev hjælpen ude i mørket, og tyvene slap væk med natten, som deres medskyldige - anden gang de begik indbrud indenfor en uge. Til Politiets forsvar var de hurtigt på pletten første gang - men da de ikke fangede gerningsmændene i færd med deres kriminelle handling så stoppede deres aktive indsats der.

Betjentenes sporarbejde på gerningsstedet første gang var kun en tom gestus - og end ikke videomaterialet blev rekvireret efter første indbrud. Butikken blev blev anden gang mål for tyveri - ikke engang 10 timer efter politiets besked om at henlægge sagen - uden aktiv efterforskning.

Det, der stod tilbage, var en bitter smag af retfærdighed, der syntes lige så flygtig som tyvene selv.

Et råb om hjælp ignoreret: Sikkerhed er ikke en prioritet

Til trods for gentagne bønner om blot en smule tilstedeværelse fra politiets side, et håb om at dæmme op for den stigende utryghed, mødtes hver anmodning med afslag. Seneste afslag blev givet om aftenen - hvor indbruddet kom om natten.

Det var en tydelig påmindelse om, at i et samfund, hvor ressourcerne er knappe, er det ikke alle opkald, der finder et lyttende øre - og hvor politiet benhårdt må prioritere og de små selvstændige ligger langt nede på prioriteringslisten - og politiet end ikke aktivt efterforsker, selvom de udtrykker bekymring for gentagelsesindbrud.

Ikke en unik hændelse

Denne hændelse er langt fra unik. Den taler ind i den prioritering , som foregår dagligt hos politiet og hvor indbrud negligeres til at være en forsikringssag - hvor Politiet ikke har føling med at der er ofre, som bliver påvirket og en retfærdighedsfølelse , som bliver krænket når Politiet end ikke efterforsker sagerne.

For pludselig giver det mening at vi har så mange tilrejsende kriminelle - med en så lav opklaringsprocent og så lav prioritering fra politiets side så kan man forstå visse individer bruger indbruddene i Danmak som alternativ karrierevej.

Vi har forelagt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikritikken med følgende spørgsmål:

Er serviceniveauet i denne sag retvisende for serviceniveauet for det danske politi i forhold til indbrud på Erhvervsejendomme ? 

Er det sædvane at man henlægger indbrudssager uden aktiv efterforskning - til trods for at politiet selv mener gerningsmændene potentielt kommer igen? 

Har man en kommentar til at man kunne have undgået der blev stjålet [lovlige ] knive, som nu florerer i det kriminelle miljø ?

Hvordan sikrer i borgernes retssikkerhedsfølelse i sådan en sag - hvor I først henlægger en sag - uden efterforskning - hvorefter I får flere underretning med mistænkelige forhold - som I ignorerer - for så at der kommer et indbrud under 10 timer efter sidste anmodning om øget tilstedeværelse er modtaget?

Hvordan sikrer i borgernes tryghedsfølelse når I afviser 4 anmodninger om tryghedsrundering på grund af mistænkelige forhold når de viser sig at være valide. Der søges aktindsigt i notat omkring nægtelse af rundering i forhold til prioritering da det må være sket få timer forinden indbruddet?

Vi har desuden anmodet om aktindsigt om følgende :

Hvad er opklaringsprocenten på indbrud i Erhvervsejendomme i 2023 ? 

Hvor ofte - i procent - henlægger man indbrudssager på Erhverv uden aktiv efterforskning ? 

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hvor mange procent af indbrud i Erhverv blev opklaret i det år hvor I har fuldendte data [ højst tænkeligt 2022 , subsidiært 2021] ?

I hvor mange procent af disse sager blev der foretaget aktiv efterforskning?

De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline.

Andre læser også

Kong Charles genoptager dele af sine forpligtelser Kongens første forpligtelse sammen med dronning Camilla bliver besøg i et kræ... Læs mere
Undersøgelse af Nordic Waste udløser millionregning Statens undersøgelse af jordskredssag har stået på siden januar. Det er uklar... Læs mere
Biden: Jeg vil med glæde møde Trump i tv-debat Udtalelserne om en eller flere tv-dueller er de hidtil mest klare fra den amerik... Læs mere
Tredje gang på tre år: USA's styrker træner på dansk grund USA har endnu en gang anmodet om at træne på Bornholm, og det har regeringen s... Læs mere