Udland

fre, 22 mar 2024

af Mikkel Preisler

Norge skruer op: Anbefaler hjemmelager til en uge

Ifølge Norges beredskabsstyrelse kan et lager blandt andet bestå af tørret frugt, nødder og kiks. (Arkivfoto).
Svend Åge Mortensen/Ritzau Scanpix Ifølge Norges beredskabsstyrelse kan et lager blandt andet bestå af tørret frugt, nødder og kiks. (Arkivfoto).

I Norge skrues der op for anbefalingerne til, hvor længe borgerne skal kunne klare sig selv.

Det skriver Jyllands-Posten.

Hidtil er nordmændene blevet anbefalet at have et hjemmelager, som er stort nok til, at man kan klare sig selv i tre dage. Men fremover skal befolkningen i stedet have nok mad, vand og andre fornødenheder til at holde sig kørende i en uge.

Kilde: /ritzau/

Det siger Morten Harangen, som er talsmand for Norges Beredskab (DSB) til avisen.

- Nu siger vi en uge. Baggrunden er, at konsekvenserne af klimaændringer træffer os hårdere, og at den sikkerhedspolitiske situation er skærpet.

Anbefalingerne til indholdet af de norske hjemmelagre lyder både på førstehjælpsudstyr, lidt kontanter og pålæg med lang holdbarhed. Ifølge Morten Harangen er vand dog det vigtigste, og mængden bør være tre liter per person per dag.

Den hidtidige anbefaling fra DSB om at have forsyninger nok til tre dage kom allerede i 2018.

Ligesom i Danmark vurderes det i Norge usandsynligt, at Rusland vil angribe militært. Men ligesom Forsvaret, har en beredskabsmyndighed til opgave at tænke på det utænkelige, påpeger Morten Harangen til avisen.

Også i Sverige er man ifølge Jyllands-Posten i gang med at se på, om anbefalingerne til landets borgere skal opdateres.

Landets regering har således netop bedt Myndigheten for Samällskyd och Beredskap (MSB) om at revidere den svenske brochure, der ligesom den norske er fra 2018.

Her regner myndigheden med at have nye råd klar råd klar i løbet af efteråret.

Siden Den Kolde Krig har Danmark ikke haft nogen centrale retningslinjer for hjemmeberedskabet, men Beredskabsstyrelsen er i gang med at se på, om også Danmark skal have en folder.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) oplyser til Jyllands-Posten, at partierne bag forsvarsforliget vil se på det danske beredskab til maj.

Til Ritzau oplyser Beredskabsstyrelsen, at den arbejder på at sikre, at en eventuel opdatering af anbefalinger til borgerne bygger på en "solid faglig analyse" og et fagligt grundlag, som er afstemt med de forskellige myndigheder.

- Det er endnu for tidligt at sige, hvad tidshorisonten for udarbejdelsen er, lyder det i et skriftligt svar.

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere
Konservative : Danmark skal have en sproglov Forsker : Det vil ingen effekt have på det sprog vi snakker til dag Læs mere